SENSOMMERUDFLUGT

Selve Egebjerg-området er gammelt kulturland, og gården, der blev opkaldt efter skovområdet i Egebjergene, havde eget teglværk, som lå i smukke omgivelser med mange vandhuller.

Bebyggelsen, der blev etableret i 80"erne som et eksperiment, blander beboelse, institutioner og erhverv i grønne områder. Desuden har man som noget nyt integreret arkitektur som en naturlig del af helheden.

Området er opdelt i flere kvarterer og rummer 950 boliger på 3.500 km². I hvert kvarter er der 150-250 boliger, som igen er samlet i klynger på op til 50. til gavn og glæde for det sociale liv.

Kunsten vil møde os overalt: skulpturer, vægudsmykning, springvand, på døre, vinduer og vejbelægninger. Det gælder om at holde øjnene åbne. Kunstnernavnene er mange og kendte.

Vi mødes kl. 14.30 ved Skotteparken 87, 2750 Ballerup. Der er parkering ved vimplerne på græsrabatten. To af vore medlemmer, Grete Jepsen og Keld Bonde Jensen, vil guide os rundt. Efter gåturen, som varer ca. 1 ½ time, er der kaffe og kage i Fælleshuset.

Maksimum 40 deltagere. Tilmelding til Mette Høeberg, mehoe@webspeed.dk eller tel. 3811 8355.

Tid:
Søndag 29. august kl. 14:30

Sted:
Egebjerggård i Ballerup