Loading Events

Kustode- og bestyrelsesudflugt

Besøg hos Galleri Bo Bjerggaard på Flæsketorvet

Den årlige udflugt for kustoder og bestyrelse gik i år til Galleri Bo Bjerggaard i Kødbyen. Her fortalte partner Jeanette Lindholdt Madsen om galleriets historie og tilknyttede kunstnere, men ikke mindst om den aktuelle udstilling med dejlige malerier af Emily Gernild.

Kustode kunstudflugt Lyngby Kubstforening

Kustode- og bestyrelsesudflugt 2024 går i år til Galleri Bo Bjerggaard, Flæsketorvet, Kødbyen, København.

I år skal vi på galleri og se værker af den unge danske kunstner Emily Gernild. Hun er født i Odense i 1985 og uddannet på Kunstskolen Spektrum (2009-2010), Fyns Kunstakademi (2010-2016) og Kunstakademie Düsseldorf (2013-2014), hvor hun havde Tal R og Jens Haaning som lærere. I dag har hun atelier i Søborg.

Emily Gernilds næsten abstrakte malerier indeholder ofte kompositioner som klassiske stillebenmalerier med grøntsager, frugter, planter, kander og flasker. Hun har haft flere soloudstillinger, bl.a. i Berlin og Oslo, samt på Rønnebæksholm og senest på Gl. Holtegaard – som flere af Lyngby
Kunstforening medlemmer måske har set.

Nu får vi mulighed for at se og høre om hendes kunst i et internationalt perspektiv, idet Galleriejer Bo Bjerregaard (eller partner Morten Korsgaard) vil fortælle om denne spændende kunstner og galleriet, samt vise os rundt i de rå lokaler.

Vi spise frokost på Mikkeler Warpigs, som ligger 150 m fra galleriet ”henne til højre”. Her midt i kødbyen er der ikke noget, der hedder vegetarretter! Vi skal til gengæld have en frokost i Texas barbecue stil med pulled pork, coleslaw, pickles og Mac ‘n’ Cheese. Man køber selv drikkelse, for eksempel fra bryggeriet Mikkeler. Hvis man vil have kaffe, er der mulighed for det mange steder i og omkring Kødbyen.

 

Venlig hilsen
bestyrelsesmedlemmer
Solveig og Rasmus

Kustodeudflugt - Emily Gernilds abstrakte malerier