Skoven og Lyset
Kirsten Hagelskær viser os gennem sine smukke malerier, at naturen hverken er ond eller god, den er blot natur. Med sine smukke oliemalerier af skoven og lyset drager kunstneren os ind i – eller trækker os ud i naturen. Man kan gå helt i stå og blive ganske stille indeni – i sekunder eller minutter. Man aner det ikke, tiden opløses. Det er meditativt, næsten guddommeligt.
Lyset, man oplever i en skov, er helt særligt. Det er altid indrammet af træerne og de mange skygger. Det kan ramme én på en mere intens måde, måske fordi det er fragmenteret.
Lys, der stille falder ned gennem løvet
og laver pletter på skovbunden.
Eller lysende, diffus tågedis,
der udvisker konturerne på smukkeste vis.
Det er næsten guddommeligt
– nærmest meditativt.
Fernisering
Fredag 20. marts kl. 16.00-17.30
Start weekenden i selskab med andre kunstinteresserede. Vi byder på lidt koldt at drikke og – som altid – hyggeligt samvær i kunstens ånd i den smukke gamle Portnerbolig.
Artist talk
Søndag 29. marts kl. 14-15 Fri entré
Mød Kirsten Hagelskær og hør hende fortælle om sin udstilling.
Udstillingsperiode
Lørdag 21. marts til søndag 19. april
PÅSKEN: Der er åbent alle dage undtagen 2 påskedag (mandag)
Åbent tirsdag til søndag kl. 12-15, mandag lukket.
Portnerboligen ved Sophienholm, Nybrovej 401 A, Kgs. Lyngby
Fri entré.

Udstillingsplakaten A5 format sælges for 50 kr. i Portnerboligen.
